Det med småt

Indhold

Praktiske oplysninger

Ved tilmelding modtager du en bekræftelsesmail med link til Ansøgning om kørekort (P23).

Hvis du ikke kan hente ansøgningen via linket, skal ansøgningen hentes på Borgerservice.

På ansøgningens første side skal begge rubrikker A udfyldes, samt personnummer på alle sider øverst i højre hjørne.

Ved godkendelse af ansøgning om kørekort på Borgerservice skal du medbringe et foto. Lægeattesten ligger normalt digitalt, og Borgerservice kan se den. Er du under 18 år, skal forældremyndighedsindehaverne udfylde en samtykkeerklæring.

Det er en god idé at betale prøvegebyret til Færdselsstyrelsen, når du er på Borgerservice. Består du ikke en prøve, kommer for sent eller møder ikke op, skal der betales nyt prøvegebyr til Færdselsstyrelsen.

Ved 1. teoriundervisning skal du downloade den elektroniske lektionsplan "Køreskolen".

Den elektroniske lektionsplan (appen) skal altid medbringes til alle undervisningssessioner, teori- og praktisk prøve. Undervisningen skal følges i kronologisk rækkefølge.

Lektionsplanen omfatter 30 teoretiske lektioner á 45 minutter og 24 praktiske lektioner, inkl. 3 lektioner på manøvrebane og 4 lektioner på glatbane.

Dagen efter 1. teoriundervisning skal du ringe til kontoret og aftale tid til manøvrebane. Husk at medbringe en printet ansøgning om kørekort samt den elektroniske lektionsplan på manøvrebanen.

Du kan tage stilling til §148 – automatgear eller manuelt gear i appen.

Det er en god idé at bestille tid til færdselsrelateret førstehjælpskursus og hos egen læge tidligt i forløbet. Førstehjælpskursus kan bestilles og betales via vores hjemmeside.

Når du har gennemført al den teoretiske undervisning, kan du sammen med din kørelærer bestille en teoriprøve. Den kan også bestilles på Borgerservice.

Efter bestået teoriprøve, og når din kørelærer vurderer, at du er klar til en køreprøve, får du et link, hvor du selv booker tid til glatbane. Vi anbefaler, at glatbanen ligger 1-2 uger før køreprøven.

Det er vigtigt, at du får underskrift fra glatbaneinstruktøren på din ansøgning og i appen, inden du stiger ud af bussen på vej hjem. Vælg fanen "Åben bog" i appen, tryk på "Glatbaneunderskrift", indtast instruktørens mobilnummer og send.

Køreprøven bestiller du sammen med din kørelærer.

Aflysninger

Skulle du komme i en situation, hvor du er nødsaget til at aflyse en aftale, skal du gøre det i god tid. Hvis du aflyser for sent, skal du betale fuldt for det aftalte, uanset årsag.

Tidsfrister for aflysninger

Førstehjælp 3 hverdage før kl. 12.00. Telefonisk til kontoret i åbningstiden.
Manøvrebane 2 hverdage før kl. 12.00. Telefonisk til kontoret i åbningstiden.
Kørelektion 1 hverdag før kl. 12.00. Telefonisk til kørelæreren.
Glatbane 9 hverdage før kl. 12.00. Telefonisk til kontoret i åbningstiden.
Teoriprøve 5 hverdage før kl. 12.00. Telefonisk til kørelæreren.
Køreprøve 5 hverdage før kl. 12.00. Telefonisk til kørelæreren.

Privatlivspolitik

Vi er ansvarlige for behandlingen af personoplysninger om vores kunder og samarbejdspartnere.

Tip Top Trafik
Hostrupsvej 2–6
1950 Frederiksberg C
CVR-nr.: 55616752
E-mail: info@tiptoptrafik.dk
Telefon: 35363536

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via e-mail.

Som dataansvarlige i henhold til GDPR har vi følgende behandlingsaktiviteter:

Besøg på hjemmesiden

Når du besøger vores hjemmeside, bruger vi tekniske sikkerhedscookies for at sikre, at hjemmesiden fungerer korrekt.

Kommunikation med potentielle kunder

Vi behandler dine personoplysninger, når du kontakter os via e-mail eller telefon. Oplysninger som navn, e-mail og telefonnummer behandles.

Elever/Kunder

Vi behandler oplysninger om vores kunder for at sikre korrekt levering af vores ydelser. Det kan være navn, adresse, ydelser og betalingsinformationer.

Hjemlen er kørekortbekendtgørelsen og databeskyttelsesforordningen.

Færdselsstyrelsen

Vi gemmer oplysninger om lektioner og kørsel i henhold til gældende lovgivning.

Dataansvarlige

Vi samarbejder med kørelærere, som er ansvarlige for undervisning og kontakt med myndigheder.

Databehandlere

Vi samarbejder med leverandører, der kan behandle personoplysninger, herunder:

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke personoplysninger uden lovhjemmel eller samtykke. Eksempler på modtagere:

Data vi behandler

Bogføring

Oplysninger gemmes i mindst 5 år.

Profilering og automatiserede afgørelser

Der foretages ikke profilering eller automatiserede afgørelser.

Tredjelandeoverførsler

Personoplysninger behandles primært inden for EU/EØS.

Behandlingssikkerhed

Vi beskytter personoplysninger med tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Dine rettigheder

Tilbagetrækning af samtykke

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Klage

Du kan indgive klage til Datatilsynet via www.datatilsynet.dk.